Jordbær Cheese Cake

Jordbær Cheese Cake

Jordbær Cheese Cake

Igår havde jeg besøg af min berlinske madklub til en afskedsmiddag, da jeg  flytter tilbage til Danmark om 2 uger. Afskedsmiddagen stod på pulled pork efter ønske fra én af madklubbens medlemmer, og jeg valgte at køre en gennemført amerikanerstil og servere en cheese cake til dessert. Jeg følger en hel del amerikanske blogs og er meget inspireret af det amerikanske bagekøkken. Det var svært at vælge, hvilken opskrift jeg ville afprøve denne gang. Sagen er den, at jeg endnu ikke har fundet min hellige cheese cake opskrift, som jeg vil sværge til hver gang, da jeg efterhånden har samlet mig en del opskrifter på cheese cakes. Jeg eksperimenterer hver gang både i forhold til ingredienser og fremgangsmåde, da chesse cakes næsten er et helt studie i sig selv: Baked eller No-Bake? Med eller uden Sour Creme? Fløde? Cookie crust eller mørdejsbund? Chokolade, peanut butter frugt, plain? Topping? Der er ret mange varianter. Jeg kastede mig derfor over en ny, som, jeg må indrømme, endte med et ret godt resultat af en baked cheese cake med graham cracker cookie crust, sour creme i “the filling” og jordbær topping – Altså én af de typiske, plain, american cheese cakes med frugt på toppen. Denne opskrift kunne godt gå hen at blive én af kerneopskrifterne i min opskriftssamling – Den var fantastisk! 😀

Læs resten

Reklamer

Kolde citronpandekager

Kolde Citronpandekager

Kolde Citronpandekager

Nytårsdesserten fra 2013/2014 fortjener simpelthen et indlæg på bagenymfen, selvom det ikke er en decideret bageopskrift. Jeg har dog valgt at inkludere den alligevel, da man trods alt skal bage pandekagerne, og desserten smager så godt og er så  let at lave, at I alle bør prøve den på et tidspunkt, hvor I fx skal have gæster til spisning, men tiden er knap, og I har behov for en dessert, som kan forberedes i skridt dage i forvejen og kun kræver få manøvrer på dagen.

Læs resten

Klassiske fastelavnsboller

Klassiske fastelavnsboller med vanilje- og marcipancreme

Klassiske fastelavnsboller med vanilje- og marcipancreme

Amenaltså. Fastelavnsboller er og bliver et hit. Jeg kan bedst lide dem med en rigtig god, hjemmelavet vaniljecreme – gerne med marcipan i (I har måske bemærket, at jeg er pjattet med marcipan!). Min opskrift på fastelavnsboller har jeg for mange år siden fundet i min mors madleksikon. Der var en gang, at enhver husmor med respekt for sig selv, havde bogreolen fyldt med Karolines Køkken kogebøger, Hjemmets samlekort og et madleksikon fra A-Å. Her har jeg fundet en opskrift, den gang jeg var teenager, og mine bageeventyr kun lige var startet. Hvor finder man ellers opskrifter på fastelavnsboller henne midt i 90’erne?

Opskriften er altså en ren klassiker, som jeg sidenhen har forfinet en kenne. Jeg synes kun, den er blevet bedre 🙂

IMG_1155

Klassiske fastelavnsboller med vanilje- og marcipancreme

Ingredienser: 50 g gær, 1,5 dl lunken mælk (helst sød- eller letmælk), 0,5 tsk salt, 2 spsk sukker, 1 æg, 150 g blødt smør, 350 g mel

Fremgangsmåde: Hak smørret i melet. Tilsæt sukker og salt.tilsæt gæren i lunken mælk og saml dejen med mælkeblandingen. Ælt dejen god og smidig. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 45 min. til dobbelt størrelse. Imens forberedes cremen

Vanilje-marcipan creme: 1 æg, 2 spsk sukker, 3 spsk maizenamel, kornene fra en vaniljestang, 2,5 dl mælk, 100 g reven marcipan.

Pisk æg, sukker, vanilje og maizenamel i en gryde. Pisk mælk i og pisk, til der ikke er klumper længere. Bring cremen langsomt i kog under konstant omrøring. Lad cremen koge godt igennem tilsæt reven marcipan og rør godt. Afkøles i køleskabet med jævnlig omrøring for at undgå klumper.

dejen slåes ned og deles i 16 små boller. Hver bolle rulles ud til en lille pandekage. Der lægges en tsk. creme på midten af hver pandekage, som samles om fyldet. Sørg for, at der ingen huller er ind til fyldet – Ellers vokser det ud af bollen under bagningen. Lukningen limes med lidt vand på en finger. Sæt bollerne med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir. Stilles til hævning et lunt sted i godt en time. Bages ved 225 grader i ca. 20 min.

Pynt: en plade mørk Rittersport.

Så snart bollerne er kommet ud ad ovnen placeres en firkant rittersport ovenpå bollen. Varmen fra bollen får chokoladen til at smelte, og efter et par minutter kan man med en teske smøre chokoladeglasuren ud på bollen. Pas på, de ikke glider ned, mens de smelter.