Fynsk Brunsviger a la Meyer

Fynsk Brunsviger af Claus Meyer

Fynsk Brunsviger af Claus Meyer

Vidste I, at man ikke kan få brun farin i andre lande? Det er egentlig lidt skørt, eftersom vi bruger brun farin i rigtig mange opskrifter i Danmark. Derfor er en ægte, dansk brunsviger også én af de kager, som udenlandsdanskere sætter stor pris på – og min arbejdsplads er ingen undtagelse.

Fynsk Brunsviger efter Claus Meyers opskrift

Fynsk Brunsviger efter Claus Meyers opskrift

Den anden dag havde en af de trofaste kollegaer fødselsdag, og jeg serverede – efter min overbevisning – den bedste brunsviger, der findes: Fynsk Brunsviger efter Claus Meyers opskrift. Det smarte ved denne opskrift er, at man kan lave brunsvigeren flere dage i forvejen og lade den stå i køleskabet, indtil den skal bruges. Her hiver du den blot ud i en forvarmet ovn, og 18 min. senere har du friskbagt brunsviger. Claus Meyer skriver også, at en brunsviger bør nydes maks. 6 timer, efter den er bagt. Ellers bliver den tør. Derfor passer denne opskrift fantastisk til at hive med på arbejde. Jeg lavede brunsvigeren om aftenen, satte den i køleskabet, og bagte den så til morgen, mens jeg gennemgik min daglige morgenrutine. Kl. 10.30 serverede jeg nybagt, fynsk brunsviger, pyntet med glasur, slik og flag for min kollega og resten af ambassaden. Jeg kan love Jer for, at kagen blev nydt ned til den allermindste krumme, og fødselaren var rørt til tårer.

Læs resten