Pære-Marcipan-Squares

Syndige squares med masser af marcipan, mandler og søde pærer

Syndige squares med masser af marcipan, mandler og søde pærer

Med haven fuld af søde, modne pærer fik jeg lyst til at bage disse squares. Kager med frugt og marcipan har altid været mine ynglingskager, og denne er også én af de opskrifter, jeg helt sikker kaster mig over igen.

Opskrift: Pære-Marcipan-Squares (Ca. 24 stk)

Bund: 500 g ren rå marcipan af god kvalitet, 4 store æg, 3 spsk kakao

Sæt ovnen på 175 grader. For en bradepande (ca. 25×35 cm) med bagepapir. Riv marcipanen (Læg den evt. på køl/frys før, så er den lettere at rive) og rør æggene i ét ad gangen. Rør godt imellem hvert æg. Tilsæt kakao og bland godt. Held dejen i formen og forbag bunden i 15 min.

Fyld: 3 æg, 1 dl rørsukker, 200 g mandelmel (gerne med hinder), 3-4 pærer.

Pære-Marcipan-SquaresPisk øg og sukker let og luftigt. Vend mandelmelet i æggesnapsen. Fordel fyldet på den afkølede bund. Skræld pærerne og skær dem i tynde både. Tryk pærerbådene ned fyldet.

Låg: 150 g hvedemel, 1,5 dl rørsukker, 75 g blødt smør, 50 g mandelflager

smuldr mel, 1 dl sukker og smør med fingrene til en smuldredej. Tilsæt mandelflagerne og bland let. Smuld låget ud over kagen og drys med resten af sukkeret.

Bag kagen midt i ovenen ved 175 grader i ca. 35 minutter eller til den er gylden.

Reklamer

Æble-Hyben Crumble Bars

Æble-Hyben Crumble Bars

Æble-Hyben Crumble Bars

Sensommer og tidligt efterår kalder på bagværk og hygge. Jeg havde fået et glas marmelade af en kollega, som arbejder indenfor fødevarebranchen. Den økologiske æble-hyben marmelade er fra Bandholm Frugtplantage, og da den var ved at nå sin sidste holdbarhedsdato, skulle den bruges relativt hurtigt. Jeg besluttede mig for at forkæle resten af kollegaerne med en lækker æble-hyben crumble bar.

Læs resten

Små rabarbertærter med lakrids

Små rabarbertærter med lakrids_1Jeg elsker rabarber! Når jeg en gang får en have, vil jeg have bedene proppet med rabarber. De er nemme at passe, de giver frugt flere gange på en sæson, og de smager fantastisk i al slags bagværk. Jeg er vilde med dem 🙂

Desværre har jeg endnu ingen have, men i går fik jeg en stor portion rabarber fra min mors. Dem skulle jeg selvfølgelig bruge til noget lækkert, syndigt og sødt! Jeg besluttede mig for at bage små rabarber crumbles, da det er en af mine absolut favoritkager, og jeg stadig har en stak uafprøvede linseforme stående. Tærterne skulle få et eksotisk pift af lakrids og vanilje i rabarberkompotten til at gå med rabarbernes syrlighed, og crumblen skulle være en knasende crumble med havregryn. Anledningen var simpel: Skt. Hans Aften på lørdag. Jeg kunne slet ikke vente med at komme i sving.

Opskrift: Små rabarbertærter med lakrids (10 stk. eller 1 stor tærte)

Læs resten