Kransekageroser med nougat

Mette Blomsterbergs Kransekager med nougat

Mette Blomsterbergs Kransekager med nougat

Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg medbringer kransekage til nytårs aften. De to forrige år har jeg bagt et kransekagetårn, og sidste år var jeg så uheldig, at mit tårn væltede i bilen på vej til festen. Jeg måtte noget slukøret samle tårnet og camouflere skaderne med serpentiner og konfetti. Det var ikke optimalt, men gæsterne var søde og mente stadig, at det var den bedste kransekage, de havde smagt. Tak for det 🙂 Dette skrækscenarie ville jeg ikke risikere igen i år, og jeg bagte derfor disse kransekageroser, som blev anrettet på et fad fyldt med chokolader og karameller i farvestrålende papir.

Mette Blomsterbergs Kransekager med nougat

Mette Blomsterbergs Kransekager med nougat

Jeg har altid brugt Mette Blomsterbergs opskrift til kransekage, og dette gjorde jeg også i år. Jeg synes, at hendes opskrifter får en super god smag og konsistens, så jeg vil fortsat sværge til Mettes forhold ml. sukker, æggehvide og god marcipan. Opskriften er egentlig Mettes opskrift på “Kransekager med sveske” fra bogen “Blomsterbergs søde sager”, jeg skiftede blot svesken ud med nougat, da jeg ikke var sikker på, at alle gæsterne kunne lide svesker. Dette kan man sagtens gøre, og det smagte super godt, men næste gang vil jeg nu prøve at følge opskriften slavisk.

Læs resten

Sunde frugtkugler

Sunde Frugtkugler

Sunde Frugtkugler

I dag har jeg forsøgt mig med 2 alternativer til den søde julekonfekt, som vi meget snart vil finde os selv mæske os i. Jeg tænkte derfor, at det var en god ide at afprøve disse opskrifter tidligt på sæsonen, inden at sidebenene er forsvundet helt, og vi skal til at lægge bånd på os selv 😉 I stedet er her et par forslag til nogle super lækre – må jeg blankt indrømme – julegodter, som vi kan spise med lidt bedre samvittighed. Dog skal vi huske på, at tørret frugt indeholder store mængder sukker, så alt med måde 😉

Sunde Frugtkugler

Sunde Frugtkugler

Begge opskrifter stammer fra kogebogen “Mad mod kræft”, og grunden til, at jeg prøvede begge slags, var simpelthen, at jeg ikke kunne vælge, og det var så simpelt at lave, at jeg lige så godt kunne lave begge slags, nu jeg var i gang og havde minihakkeren fremme.

 

Læs resten

Juleromkugler med appelsin

Juleromkugler med appelsin

Juleromkugler med appelsin

Romkugler eller “trøfler”, som vi kalder dem i Jylland, er egentlig en fødselsdagsting  i min familie. Men her den anden dag faldt jeg over en opskrift i et tysk Dr. Oetker-julehæfte, som mindede meget om vores fødselsdagstrøfler – dog med et strejf af jul – og dem måtte jeg selvfølgelig prøve.

Juletrøflerne er basseret på de traditionelle, tyske julekager “Lebkuchen”, som er en honningkage/peberkage. Den traditionelle Lebkuchen stammer fra Nürnberg i 13-hundredtallet, hvor Friedrich III inviterede byens børn til julefest i Rigsdagen og serverede Lebkuchen med et glansbillede af sig selv. Lebkuchen svarer i princippet til vores honninghjerter. I dag kan man købe Lebkuchen i alle afskygninger samt alt muligt med Lebkuchen-smag op til jul. De fleste er overtrukket med lys eller mørk chokolade, og den traditionelle form er en rund honningkage og altså ikke et hjerte, som vi kender det.

Læs resten

Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Her kommer en variation af min sædvanlige brownieopskrift. Jeg har skiftet valnødderne ud med hasselnødder og tilsat “swirls” af Nutella (Jeg befinder mig nemlig i Nutellaens land 🙂 ) Resultatet er “echt lecker” og skal helt sikkert gentages. Det er en god måde at få brugt den sidste slat Nutella på det tidspunkt, hvor glasset er ved at være lidt fedtet og ikke egner sig til at sætte på brunchbordet længere – Hvis man da kan have et glas Nutella stående så længe 😉

Læs resten

Hinbærmuffins med chokolade og valnødder

IMG_1969

Hindbærmuffin med chokolade og valnødder

Disse lækre muffins bliver fuldstændig som ægte, amerikanske muffins (opskriften er også inspireret af en amerikansk bagedronning, som idag bor i Berlin – Cynthia Barcaromi). De er bløde og svampede og spækket med guf, som kan varieres efter årstiden, ønsker og smag. Derudover er de meget nemme at mikse sammen og kræver ikke de store bageevner eller -grej. Dejen skal bare røres let sammen og fyldes i muffinforme, og alt man skal bruge er en skål, en dejskraber og et piskeris. Og når resultatet tilmed bliver så flotte og velsmagende muffins, burde man vel være et skarn, hvis man ikke lige…

Læs resten

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Chocolate Chunk Peanutbutter Cookies

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Blandingen af peanutbutter og chokolade er fantastisk uanset, i hvilken sammenhæng det drejer sig om. Disse cookies er ingen undtagelse. For tiden er jeg pjattet med alle former for amerikanske opskrifter. Jeg elsker amerikanernes smovsede barer, som kan varieres i uendeligheder, deres svampede pancakes, fløjlsbløde layer cakes, simple coffey cakes og ikke mindst deres store cookies med en sprød kant og en chewy midte. Denne opskrift stammer fra én af mine ynglingsblogs Bake or Breake, som jeg kun kan anbefale jer at tage et smugkig på ved lejlighed.

Opskrift: Chokolate Chunk Peanut Butter Cookies (ca. 20 stk alt efter størrelsen)

Indgredienser: 6 dl mel, 1,5 tsk bagepulver, 1 tsk natron, 1 tsk kanel, 0,5 tsk salt, 2,5 dl crunchy peanutbutter, 2,5 dl. rørsukker, 2,5 dl alm sukker, 2 æg (stuetemperatur), 2,5 dl peanuts, 5 dl grofthakket chokolade eller chokolate chips, 225 g blødt smør

Fremgangsmåde: Sæt ovnen på 190 grader. Klar gør 3 bageplader med bagepapir.

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Pisk smør lyst og luftigt. Tilsæt peanutbutter og begge slags sukker og pisk igen. Pisk æggene i ét ad gangen. Bland i en skål for sig mel, bagepulver, natron, kanel og salt. Bland i æggemassen, men rør mindst muligt. Der må stadig godt være lidt mellommer endnu, da du ikke er færdig med at røre. Tilsæt peanuts og chokolade og rør, til dejen er ensartet ikke længere. Jo mere man rører, desto mere sprødhed mister coockien.

Dejen trilles til kugler på størrelse med en valnød og placeres på bageplader med bagepapir. Sørg for god afstand (Jeg havde 12 på en plade ad gangen), da de flyder noget ud. Prøv dig evt. frem og start med 9 på en plade.

Bages i 10-12 min, til de er lysebrune i kanten. De skal stadig være bløde, når de tages ud ad ovnen. Cookiesne afkøles 3-5 min på bagepladen, inden de overføres til en bagerist, hvor de køler helt af. Pakkes i tætsluttende dåser.

Dobbelt Brownie

To lag brownies med mørk og lys chokolade

To lag brownies med mørk og lys chokolade

Dette er noget af en kaloriebombe, hovedsageligt baseret på smør, sukker og store mængder chokolade, men så meget desto bedre smager den også. Det er en tung, chewy og smovset brownie, som man næppe spiser flere baner af, da smagen er så intens og fyldig. Opskriften rækker derfor ganske langt, hvis den serveres som dessert eller sammen med andre kager, og brownien bør skæres ud i små kvadrater for ikke at blive for bombastisk. Når det er sagt, får denne brownie englene til at synge og solen til at skinne…og så er den smuk 🙂

Læs resten

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookie med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookie med valnødder og marcipan

Dette er klart min favoritopskrift på cookies. Søde cookies med en sprød kant og en sej midte, med knas af nødder og store stykker hvid chokolade, som smelter på tungen. De kan varieres i det uendelige alt efter årstid, smag, og hvad man nu lige har på lager. De tager ikke lang tid at bage, og skal bare sættes på bagepladen i “klatter” med en ske. Vupti, og så har man friskbagte cookies 🙂

Opskrift: White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan (ca. 55 stk.)

Ingredienser: 200 g smør, 200 g rørsukker, 1 æg, 1 spsk honning, 1,5 tsk vaniljesukker, 1,5 tsk bagepulver, 0,5 tsk salt, 250 g mel, 200 g groftrevet marcipan, 200 g meget grofthakket hvid chokolade, 100 g hakkede valnødder

IMG_1144

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

Fremgangsmåde: Læg marcipanen i fryseren, så er den lettere at rive om lidt. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft). Rør smør og sukker blødt med en håndmikser. Tilsæt æg og honning og pisk grundigt. Bland mel, vanilje, bagepulver og salt og bland det hurtigt i dejen. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern og kom det i dejen sammen med valnødder og hvid chokolade. Bland til en ensartet masse.

Dejen sættes i klatter på størrelse med en valnød på bageplader. Sørg for plads imellem, da de flyder ud (ca. 12 pr plade) Tryk klatterne let. Bages i 10-11 minutter til de er lysebrune i kanten. Lad cookiesne køle af 5 min. på bagepladen, inden de flyttes over til en bagerist og køler færdig. Opbevares i tætsluttende kagedåser.

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

Forslag til variationer:

I stedet for hvid chokolade og valnødder, kan man erstatte fyldet med:

– Revet appelsinskal og mørk chokolade (60-70% kakaoindhold)

– Tørrede tranebær og citronskal

– Cashewnødder og pistacier

–  2 spsk. rom (tilsættes sammen med honning og æg) og rosiner

– Tørrede figner, dadler eller anden frugt

– 4 spsk blå birkes og Citronskal

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler

Whitie med blåbær og mandler_1Den anden dag skulle jeg til et bestyrelsesmøde i løbeklubben. Det er altid en fornøjelse at bage kager til arrangementer i løbeklubben, da den består er en dejlig flok mennesker, som alle elsker kage, og som ikke har skrubler over kalorier, fedt, sukker eller glykæmisk indeks, og de skamroser mig altid 🙂 Bestyrelsen er ingen undtagelse, og her sidder 8 kageelskere omkring bordet og glæder sig til at toppe dagsordnen med mine kager. Denne tirsdag blev endnu en succes.

Jeg var for nylig et smut i Berlin, hvor fødevarepriserne er de laveste for Tysklands ellers nok så lave priser sammenlignet med de danske. Jeg havde købt et godt forråd af mandler og chokolade og bragt med hjem, da jeg godt var klar over, at jeg i løbet af august ville komme til at bage flere gange. Under intervallerne mandag aften kom jeg på den idé, at jeg ville bage en “Whitie” af den hjembragte, hvide chokolade og nogle af mandlerne.

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler_2En whitie – eller en blondie – er en lys brownie. Den stammer oprindeligt fra USA, hvor den tunge, lidt “fudgy” kage bages på brunt sukker. Faktisk har hverken brownies eller whities noget med chokolade at gøre. Selv almindelige amerikanske brownies, har heller ikke set skyggen af rigtig chokolade med høj kakaoindhold, som mange af de europæiske udgaver foreskriver. En traditionel amerikansk brownie er bagt med kakaopulver, og en wihite bages på brunt sukker, hvilket giver den en karamelagtig og stadig tung og smovset konsistens. Opskrifterne har selvfølgelig udviklet sig, og man finder ofte opskrifter med masser af god mørk eller hvid chokolade – hvilket absolut ikke er nogen skam!

Jeg valgte at bage en white med masser af hvid chokolade i, da jeg havde hjembragt en solid klods hvid chokolade. Jeg gik straks igang med at blogge rundt for at finde en god opskrift, og jeg faldt over en super nem og lækker opskrift fra én af mine ynglingsblokkere, Anne au Chocolat. Anne har en virkelig god opskrift på whities med appelsin og mandler. Jeg valgte at benytte samme opskrift og fremgangsmåde, men at erstatte det hakkede hvide chokolade med friske blåbær og helt undvære appelsinen (Selvom den originale whitie-opskrift af Annes selvfølgelig også skal prøves en dag!)

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler_3Fremgangsmåden overraskede mig en del. Normalt, når jeg bager brownies (med eller uden chokolade) pisker jeg æg og sukker lyst og luftigt først. Det foreskriver stort set alle opskrifter og bageblogs. Herefter vendes de resterende ingredienser i. Min onkel, Steen, som er konditor, har også i sin tid lært mig, at så snart mel røres i en kagedej, gælder det om at røre mindst muligt, da melet slår hæve-ævnen ud. Det overraskede mig derfor, at Annes opskrift lød: pisk æg, sukker, mel og salt sammen. Nuvel, tænkte jeg, og fulgte hendes opskrift slavisk. Jeg måtte jo give det et forsøg. Senere strejfede det mig også, at der ingen bagepulver eller andet hævemiddel skulle i. Hverken natron, bagepulver eller lign., og nu havde jeg jo pisket melet i…bum bum, ville kagen overhovedet hæve en millimeter? Jeg valgte at være tro mod Anne og følge hendes vejledning til punkt og prikke, og det kan man sagtens gøre, for kagen blev  fantastisk. Den hævede flot op i ovnen og faldt sammen, som en ægte brownie eller white bør gøre. Den blev lækker fast i konsistensen, sød og mild i smagen og helt klart en kage, jeg skal bage igen. Næste gang vil jeg dog ikke blande blåbærerne og mandlerne i dejen, inden den hældes i en form, men drysse dem over, så de ikke falder til bunden under bagningen – Men det vælger man jo selv. Bestyrelsen mente i hvert fald ikke, at det gjorde noget, at kagen havde en flot blå-lille bund, og hvis jeg ikke havde sagt noget, havde de aldrig gættet, at kagen ikke skulle være sådan! De åd den i hvert fald råt og bad om opskrift på bloggen snarrest 🙂

Læs resten

Kæmpecookies med hvid chokolade og tranebær

Kæmpecookies med hvid chokolade og tranebær_1Jeg kedede mig igår aftes og fik lyst til at forsøde min kæreste og hans kollegaer en hård mandag i butikken, hvor alle andre har sommerferie. Jeg tænkte derfor, at jeg ville bage en stabel cookies, som de kunne have stående i bag-lokalet, til en lille pause fra de vanskelige ferie-kunder, som alle har oceaner af tid til råd og vejledning om nye løbesko og gerne sender de stakkels ansatte i kælderen efter endnu en model, farve eller størrelse, selvom det er 37. gang, at de fiser op og ned ad trapperne, blot for at stille kunden tilfreds.

Kæmpecookies med hvid chokolade og tranebær_3Jeg havde en blok hvid chokolade og en pose tørrede tranebær liggende, og sådan et par passer perfekt til cookies, og sådan blev det. Jeg fandt en uafprøvet opskrift på cookies fra min kagebog “The Hummingbird Bakery”, som jeg modificerede en anelse.

Kagerne bliver kæmpestore – Ligeså store som en underkop. Der kan maksimalt være 6 på en bageplade, og jeg vil faktisk anbefale, at man kun bager 5 ad gangen, så de ikke bager sammen. Det gjorde nogle af mine nemlig, selvom jeg kun havde 6 stk. på én plade. Til gengæld bliver de super fine i den store størrelse med store, synlige og appetitvækkende klumper af hvid chokolade. De bliver sprøde i kanten og seje i midten, og så smager de sødt og syndigt af smør og sukker. Mums 🙂

Læs resten