Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Her kommer en variation af min sædvanlige brownieopskrift. Jeg har skiftet valnødderne ud med hasselnødder og tilsat “swirls” af Nutella (Jeg befinder mig nemlig i Nutellaens land 🙂 ) Resultatet er “echt lecker” og skal helt sikkert gentages. Det er en god måde at få brugt den sidste slat Nutella på det tidspunkt, hvor glasset er ved at være lidt fedtet og ikke egner sig til at sætte på brunchbordet længere – Hvis man da kan have et glas Nutella stående så længe 😉

Læs resten

Æble-Hyben Crumble Bars

Æble-Hyben Crumble Bars

Æble-Hyben Crumble Bars

Sensommer og tidligt efterår kalder på bagværk og hygge. Jeg havde fået et glas marmelade af en kollega, som arbejder indenfor fødevarebranchen. Den økologiske æble-hyben marmelade er fra Bandholm Frugtplantage, og da den var ved at nå sin sidste holdbarhedsdato, skulle den bruges relativt hurtigt. Jeg besluttede mig for at forkæle resten af kollegaerne med en lækker æble-hyben crumble bar.

Læs resten

Dobbelt Brownie

To lag brownies med mørk og lys chokolade

To lag brownies med mørk og lys chokolade

Dette er noget af en kaloriebombe, hovedsageligt baseret på smør, sukker og store mængder chokolade, men så meget desto bedre smager den også. Det er en tung, chewy og smovset brownie, som man næppe spiser flere baner af, da smagen er så intens og fyldig. Opskriften rækker derfor ganske langt, hvis den serveres som dessert eller sammen med andre kager, og brownien bør skæres ud i små kvadrater for ikke at blive for bombastisk. Når det er sagt, får denne brownie englene til at synge og solen til at skinne…og så er den smuk 🙂

Læs resten

Amerikanske Hindbær Hasselnødde Crumble Bars


Opskriften på disse barer stammer oprindeligt fra USA og er mange år gammel. Jeg gik i 10. klasse i Portland, Oregon, hvor jeg boede hos en værtsfamilie. Min værtsmor bagte altid skønne amerikanske kager til min værtsfars aftenkaffe – Kager som vækker mange minder hos mig, og er der noget, som kan bringe minder bedre frem en smagsoplevelser??? Disse barer blev egentlig bagt med abrikos og valnødder, men denne udgave er med hindbær og hasselnødder, da det var det, jeg havde liggende i skabet den anden dag. Vi havde bradepanden med barerne i stående på køkkenbordet med et viskestykke over, og måske var det her, at min trang til småspiserri af søde sager opstod! Jeg gik i hvert fald på rov under viskestykket mange gange i løbet af en aften for lige at nuppe en bid mere. De smager himmelsk! Den sprøde bund bagt på smør, den søde og cremede marmelade og den knassende, nødde-crumble går fantastisk i spænd, og får mundvandet til at løbe bare ved tanken. Det er en af de opskrifter, som jeg aldrig holder op med at vende tilbage til.
Denne gang blev mine crumble bars som sagt bagt med hindbærmarmelade og hasselnødder, hvilket bestemt også er en kombination, som jeg kan anbefale. Barerne blev slæbt med i løbeklubben til de aktive løbevenner, som hurtigt blev enige om, at barerne måtte være sunde, da de indeholdt både frugt og nødder, som er god løbekost. Jeg tror nu næppe, at barerne ikke hører til på en slankekur med de mængder smør og sukker, men de smager fortryllende og bør absolut prøves. Og så er alt mad slankemad i de rette mængder! Jeg havde i hvert fald kun en tom bradepande med hjem fra træning den aften 🙂

Læs resten