Jordbær Cheese Cake

Jordbær Cheese Cake

Jordbær Cheese Cake

Igår havde jeg besøg af min berlinske madklub til en afskedsmiddag, da jeg  flytter tilbage til Danmark om 2 uger. Afskedsmiddagen stod på pulled pork efter ønske fra én af madklubbens medlemmer, og jeg valgte at køre en gennemført amerikanerstil og servere en cheese cake til dessert. Jeg følger en hel del amerikanske blogs og er meget inspireret af det amerikanske bagekøkken. Det var svært at vælge, hvilken opskrift jeg ville afprøve denne gang. Sagen er den, at jeg endnu ikke har fundet min hellige cheese cake opskrift, som jeg vil sværge til hver gang, da jeg efterhånden har samlet mig en del opskrifter på cheese cakes. Jeg eksperimenterer hver gang både i forhold til ingredienser og fremgangsmåde, da chesse cakes næsten er et helt studie i sig selv: Baked eller No-Bake? Med eller uden Sour Creme? Fløde? Cookie crust eller mørdejsbund? Chokolade, peanut butter frugt, plain? Topping? Der er ret mange varianter. Jeg kastede mig derfor over en ny, som, jeg må indrømme, endte med et ret godt resultat af en baked cheese cake med graham cracker cookie crust, sour creme i “the filling” og jordbær topping – Altså én af de typiske, plain, american cheese cakes med frugt på toppen. Denne opskrift kunne godt gå hen at blive én af kerneopskrifterne i min opskriftssamling – Den var fantastisk! 😀

Læs resten

Reklamer

Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Hasselnøddebrownies med Nutellaswirl

Her kommer en variation af min sædvanlige brownieopskrift. Jeg har skiftet valnødderne ud med hasselnødder og tilsat “swirls” af Nutella (Jeg befinder mig nemlig i Nutellaens land 🙂 ) Resultatet er “echt lecker” og skal helt sikkert gentages. Det er en god måde at få brugt den sidste slat Nutella på det tidspunkt, hvor glasset er ved at være lidt fedtet og ikke egner sig til at sætte på brunchbordet længere – Hvis man da kan have et glas Nutella stående så længe 😉

Læs resten

Hinbærmuffins med chokolade og valnødder

IMG_1969

Hindbærmuffin med chokolade og valnødder

Disse lækre muffins bliver fuldstændig som ægte, amerikanske muffins (opskriften er også inspireret af en amerikansk bagedronning, som idag bor i Berlin – Cynthia Barcaromi). De er bløde og svampede og spækket med guf, som kan varieres efter årstiden, ønsker og smag. Derudover er de meget nemme at mikse sammen og kræver ikke de store bageevner eller -grej. Dejen skal bare røres let sammen og fyldes i muffinforme, og alt man skal bruge er en skål, en dejskraber og et piskeris. Og når resultatet tilmed bliver så flotte og velsmagende muffins, burde man vel være et skarn, hvis man ikke lige…

Læs resten

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Chocolate Chunk Peanutbutter Cookies

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Blandingen af peanutbutter og chokolade er fantastisk uanset, i hvilken sammenhæng det drejer sig om. Disse cookies er ingen undtagelse. For tiden er jeg pjattet med alle former for amerikanske opskrifter. Jeg elsker amerikanernes smovsede barer, som kan varieres i uendeligheder, deres svampede pancakes, fløjlsbløde layer cakes, simple coffey cakes og ikke mindst deres store cookies med en sprød kant og en chewy midte. Denne opskrift stammer fra én af mine ynglingsblogs Bake or Breake, som jeg kun kan anbefale jer at tage et smugkig på ved lejlighed.

Opskrift: Chokolate Chunk Peanut Butter Cookies (ca. 20 stk alt efter størrelsen)

Indgredienser: 6 dl mel, 1,5 tsk bagepulver, 1 tsk natron, 1 tsk kanel, 0,5 tsk salt, 2,5 dl crunchy peanutbutter, 2,5 dl. rørsukker, 2,5 dl alm sukker, 2 æg (stuetemperatur), 2,5 dl peanuts, 5 dl grofthakket chokolade eller chokolate chips, 225 g blødt smør

Fremgangsmåde: Sæt ovnen på 190 grader. Klar gør 3 bageplader med bagepapir.

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Pisk smør lyst og luftigt. Tilsæt peanutbutter og begge slags sukker og pisk igen. Pisk æggene i ét ad gangen. Bland i en skål for sig mel, bagepulver, natron, kanel og salt. Bland i æggemassen, men rør mindst muligt. Der må stadig godt være lidt mellommer endnu, da du ikke er færdig med at røre. Tilsæt peanuts og chokolade og rør, til dejen er ensartet ikke længere. Jo mere man rører, desto mere sprødhed mister coockien.

Dejen trilles til kugler på størrelse med en valnød og placeres på bageplader med bagepapir. Sørg for god afstand (Jeg havde 12 på en plade ad gangen), da de flyder noget ud. Prøv dig evt. frem og start med 9 på en plade.

Bages i 10-12 min, til de er lysebrune i kanten. De skal stadig være bløde, når de tages ud ad ovnen. Cookiesne afkøles 3-5 min på bagepladen, inden de overføres til en bagerist, hvor de køler helt af. Pakkes i tætsluttende dåser.

Æble-Hyben Crumble Bars

Æble-Hyben Crumble Bars

Æble-Hyben Crumble Bars

Sensommer og tidligt efterår kalder på bagværk og hygge. Jeg havde fået et glas marmelade af en kollega, som arbejder indenfor fødevarebranchen. Den økologiske æble-hyben marmelade er fra Bandholm Frugtplantage, og da den var ved at nå sin sidste holdbarhedsdato, skulle den bruges relativt hurtigt. Jeg besluttede mig for at forkæle resten af kollegaerne med en lækker æble-hyben crumble bar.

Læs resten

Dobbelt Brownie

To lag brownies med mørk og lys chokolade

To lag brownies med mørk og lys chokolade

Dette er noget af en kaloriebombe, hovedsageligt baseret på smør, sukker og store mængder chokolade, men så meget desto bedre smager den også. Det er en tung, chewy og smovset brownie, som man næppe spiser flere baner af, da smagen er så intens og fyldig. Opskriften rækker derfor ganske langt, hvis den serveres som dessert eller sammen med andre kager, og brownien bør skæres ud i små kvadrater for ikke at blive for bombastisk. Når det er sagt, får denne brownie englene til at synge og solen til at skinne…og så er den smuk 🙂

Læs resten

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookie med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookie med valnødder og marcipan

Dette er klart min favoritopskrift på cookies. Søde cookies med en sprød kant og en sej midte, med knas af nødder og store stykker hvid chokolade, som smelter på tungen. De kan varieres i det uendelige alt efter årstid, smag, og hvad man nu lige har på lager. De tager ikke lang tid at bage, og skal bare sættes på bagepladen i “klatter” med en ske. Vupti, og så har man friskbagte cookies 🙂

Opskrift: White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan (ca. 55 stk.)

Ingredienser: 200 g smør, 200 g rørsukker, 1 æg, 1 spsk honning, 1,5 tsk vaniljesukker, 1,5 tsk bagepulver, 0,5 tsk salt, 250 g mel, 200 g groftrevet marcipan, 200 g meget grofthakket hvid chokolade, 100 g hakkede valnødder

IMG_1144

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

Fremgangsmåde: Læg marcipanen i fryseren, så er den lettere at rive om lidt. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft). Rør smør og sukker blødt med en håndmikser. Tilsæt æg og honning og pisk grundigt. Bland mel, vanilje, bagepulver og salt og bland det hurtigt i dejen. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern og kom det i dejen sammen med valnødder og hvid chokolade. Bland til en ensartet masse.

Dejen sættes i klatter på størrelse med en valnød på bageplader. Sørg for plads imellem, da de flyder ud (ca. 12 pr plade) Tryk klatterne let. Bages i 10-11 minutter til de er lysebrune i kanten. Lad cookiesne køle af 5 min. på bagepladen, inden de flyttes over til en bagerist og køler færdig. Opbevares i tætsluttende kagedåser.

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

Forslag til variationer:

I stedet for hvid chokolade og valnødder, kan man erstatte fyldet med:

– Revet appelsinskal og mørk chokolade (60-70% kakaoindhold)

– Tørrede tranebær og citronskal

– Cashewnødder og pistacier

–  2 spsk. rom (tilsættes sammen med honning og æg) og rosiner

– Tørrede figner, dadler eller anden frugt

– 4 spsk blå birkes og Citronskal

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler

Whitie med blåbær og mandler_1Den anden dag skulle jeg til et bestyrelsesmøde i løbeklubben. Det er altid en fornøjelse at bage kager til arrangementer i løbeklubben, da den består er en dejlig flok mennesker, som alle elsker kage, og som ikke har skrubler over kalorier, fedt, sukker eller glykæmisk indeks, og de skamroser mig altid 🙂 Bestyrelsen er ingen undtagelse, og her sidder 8 kageelskere omkring bordet og glæder sig til at toppe dagsordnen med mine kager. Denne tirsdag blev endnu en succes.

Jeg var for nylig et smut i Berlin, hvor fødevarepriserne er de laveste for Tysklands ellers nok så lave priser sammenlignet med de danske. Jeg havde købt et godt forråd af mandler og chokolade og bragt med hjem, da jeg godt var klar over, at jeg i løbet af august ville komme til at bage flere gange. Under intervallerne mandag aften kom jeg på den idé, at jeg ville bage en “Whitie” af den hjembragte, hvide chokolade og nogle af mandlerne.

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler_2En whitie – eller en blondie – er en lys brownie. Den stammer oprindeligt fra USA, hvor den tunge, lidt “fudgy” kage bages på brunt sukker. Faktisk har hverken brownies eller whities noget med chokolade at gøre. Selv almindelige amerikanske brownies, har heller ikke set skyggen af rigtig chokolade med høj kakaoindhold, som mange af de europæiske udgaver foreskriver. En traditionel amerikansk brownie er bagt med kakaopulver, og en wihite bages på brunt sukker, hvilket giver den en karamelagtig og stadig tung og smovset konsistens. Opskrifterne har selvfølgelig udviklet sig, og man finder ofte opskrifter med masser af god mørk eller hvid chokolade – hvilket absolut ikke er nogen skam!

Jeg valgte at bage en white med masser af hvid chokolade i, da jeg havde hjembragt en solid klods hvid chokolade. Jeg gik straks igang med at blogge rundt for at finde en god opskrift, og jeg faldt over en super nem og lækker opskrift fra én af mine ynglingsblokkere, Anne au Chocolat. Anne har en virkelig god opskrift på whities med appelsin og mandler. Jeg valgte at benytte samme opskrift og fremgangsmåde, men at erstatte det hakkede hvide chokolade med friske blåbær og helt undvære appelsinen (Selvom den originale whitie-opskrift af Annes selvfølgelig også skal prøves en dag!)

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler_3Fremgangsmåden overraskede mig en del. Normalt, når jeg bager brownies (med eller uden chokolade) pisker jeg æg og sukker lyst og luftigt først. Det foreskriver stort set alle opskrifter og bageblogs. Herefter vendes de resterende ingredienser i. Min onkel, Steen, som er konditor, har også i sin tid lært mig, at så snart mel røres i en kagedej, gælder det om at røre mindst muligt, da melet slår hæve-ævnen ud. Det overraskede mig derfor, at Annes opskrift lød: pisk æg, sukker, mel og salt sammen. Nuvel, tænkte jeg, og fulgte hendes opskrift slavisk. Jeg måtte jo give det et forsøg. Senere strejfede det mig også, at der ingen bagepulver eller andet hævemiddel skulle i. Hverken natron, bagepulver eller lign., og nu havde jeg jo pisket melet i…bum bum, ville kagen overhovedet hæve en millimeter? Jeg valgte at være tro mod Anne og følge hendes vejledning til punkt og prikke, og det kan man sagtens gøre, for kagen blev  fantastisk. Den hævede flot op i ovnen og faldt sammen, som en ægte brownie eller white bør gøre. Den blev lækker fast i konsistensen, sød og mild i smagen og helt klart en kage, jeg skal bage igen. Næste gang vil jeg dog ikke blande blåbærerne og mandlerne i dejen, inden den hældes i en form, men drysse dem over, så de ikke falder til bunden under bagningen – Men det vælger man jo selv. Bestyrelsen mente i hvert fald ikke, at det gjorde noget, at kagen havde en flot blå-lille bund, og hvis jeg ikke havde sagt noget, havde de aldrig gættet, at kagen ikke skulle være sådan! De åd den i hvert fald råt og bad om opskrift på bloggen snarrest 🙂

Læs resten

Deirdre’s Gulerodskage

Deirdre's Gulerodskage_1Min hidtil absolut bedste opskrift er opskriften på en ægte amerikansk gulerodskage med creme cheese frosting og masser af valnødder. Uanset hvor jeg har medbragt denne kage, har den væltet kegler! Min søster ønsker sig den hvert år til sin fødselsdag, og min studiekammerat har også erklæret sin kærlighed til specielt frostingen, som han mener, han kan spise med ske! Jeg har bagt den et utal af gange, og det kommer jeg til at fortsætte med. Jeg har forsøgt med andre opskrifter på gulerodskager fra flere af mine ynglings kagebøger, men jeg konstaterer altid, at ingen slår denne opskrift. Den er og bliver intet mindre end verdens bedste gulerodskage!

Jeg vil ikke tage æren for opskriften. Jeg fik den af min værtsmor, Deirdre, i USA for 11 år siden, da jeg boede i Portland, Oregon som udvekslingsstudent. Det er nok den dag i dag den bedst tænkelige souvenir, jeg kunne tage med hjem 🙂 Opskriften var selvfølgelig med amerikanske måleenheder, så jeg konverterede den til metriske enheder, og derfor har opskriften nogle lidt skæve og fjollede mål i dag. Desuden har jeg reduceret mængden af olie en smule og tilføjet citron til frostingen, så helt identisk er den ikke.

Deirdre's Gulerodskage_2Selvfølgelig skulle gulerodskagen også indgå som en del af lørdagens kagebord – Andet ville være forkert og en skam. Og jeg høstede sørme også mange roser for kagen både på dagen og af dem, som var så heldige at få rester dagen efter.

Kagen tager sig helt klart flottest ud som en “layer cake” bagt i en springform indhyllet i frosting og med hakkede valnødder på toppen. Men jeg har også nogle gange bagt den i en lille bradepande uden et lag frosting i midten, men kun på toppen. Denne version er langt nemmere at transportere og smager stadig lige så skønt, men en kage må også gerne være en lækkerbisken for øjet (og næsen for den sags skyld!), så jeg foretrækker den smukke runde ogoriginale version på billedet her.

Læs resten

Amerikanske Hindbær Hasselnødde Crumble Bars


Opskriften på disse barer stammer oprindeligt fra USA og er mange år gammel. Jeg gik i 10. klasse i Portland, Oregon, hvor jeg boede hos en værtsfamilie. Min værtsmor bagte altid skønne amerikanske kager til min værtsfars aftenkaffe – Kager som vækker mange minder hos mig, og er der noget, som kan bringe minder bedre frem en smagsoplevelser??? Disse barer blev egentlig bagt med abrikos og valnødder, men denne udgave er med hindbær og hasselnødder, da det var det, jeg havde liggende i skabet den anden dag. Vi havde bradepanden med barerne i stående på køkkenbordet med et viskestykke over, og måske var det her, at min trang til småspiserri af søde sager opstod! Jeg gik i hvert fald på rov under viskestykket mange gange i løbet af en aften for lige at nuppe en bid mere. De smager himmelsk! Den sprøde bund bagt på smør, den søde og cremede marmelade og den knassende, nødde-crumble går fantastisk i spænd, og får mundvandet til at løbe bare ved tanken. Det er en af de opskrifter, som jeg aldrig holder op med at vende tilbage til.
Denne gang blev mine crumble bars som sagt bagt med hindbærmarmelade og hasselnødder, hvilket bestemt også er en kombination, som jeg kan anbefale. Barerne blev slæbt med i løbeklubben til de aktive løbevenner, som hurtigt blev enige om, at barerne måtte være sunde, da de indeholdt både frugt og nødder, som er god løbekost. Jeg tror nu næppe, at barerne ikke hører til på en slankekur med de mængder smør og sukker, men de smager fortryllende og bør absolut prøves. Og så er alt mad slankemad i de rette mængder! Jeg havde i hvert fald kun en tom bradepande med hjem fra træning den aften 🙂

Læs resten