Citronmåne a la Claus Meyer

Billede 3

Citronmåne a la Claus Meyer

Den noget så udskældte og degrederede citronmåne har heldigvis fået et come back de seneste år. Dette skyldes ikke mindst nogle af landets største konditorers og bageres fantastiske forvandlinger af denne simple men helt uimodståelige sandkage – Hvis den da bages ordentligt. Ordet “citronmåne” har været synonym for supermarkedernes tarvelige, langtidsholdbare fabrikat af en bastant, gul omgang gummikage med syntetisk citronsmag, hvilket er en skam, for kagen i sig selv er slet ikke så ringe.

Billede

Citronmåne a la Claus Meyer

Jeg forsøgte mig den anden dag med Claus Meyers opskrift på denne lækkerbisken. Grunden, til at jeg valgte denne opskrift ud af det utal af opskrifter på citronmåner, som jeg har læst mig igennem, skyldes klart Meyers hemmelige ingrediens: Marcipan! Jeg er pjattet med marcipan, og alle kager med marcipan på ingredienslisten må og skal afprøves. Resultatet er en lidt tungere sandkage end normalt, men dette er absolut ingen dårlig egenskab – tværtimod bliver citronmånen lækker svampet og blød uden at smuldre væk i munden, som en anden overbagt cupcake.

Billede 2

Citronmåne a la Claus Meyer

Jeg lavede dog glasuren som normalt – dog med citronsaft – og kom den på den afkølede kage og ikke, som Meyer foreslår, på den varme kage. Det er altså fordi, at min indvendige sukkergris godt kan lide et rigtig lag “tandglasur”.

 

 

 

Læs resten

Hinbærmuffins med chokolade og valnødder

IMG_1969

Hindbærmuffin med chokolade og valnødder

Disse lækre muffins bliver fuldstændig som ægte, amerikanske muffins (opskriften er også inspireret af en amerikansk bagedronning, som idag bor i Berlin – Cynthia Barcaromi). De er bløde og svampede og spækket med guf, som kan varieres efter årstiden, ønsker og smag. Derudover er de meget nemme at mikse sammen og kræver ikke de store bageevner eller -grej. Dejen skal bare røres let sammen og fyldes i muffinforme, og alt man skal bruge er en skål, en dejskraber og et piskeris. Og når resultatet tilmed bliver så flotte og velsmagende muffins, burde man vel være et skarn, hvis man ikke lige…

Læs resten

Fynsk Brunsviger a la Meyer

Fynsk Brunsviger af Claus Meyer

Fynsk Brunsviger af Claus Meyer

Vidste I, at man ikke kan få brun farin i andre lande? Det er egentlig lidt skørt, eftersom vi bruger brun farin i rigtig mange opskrifter i Danmark. Derfor er en ægte, dansk brunsviger også én af de kager, som udenlandsdanskere sætter stor pris på – og min arbejdsplads er ingen undtagelse.

Fynsk Brunsviger efter Claus Meyers opskrift

Fynsk Brunsviger efter Claus Meyers opskrift

Den anden dag havde en af de trofaste kollegaer fødselsdag, og jeg serverede – efter min overbevisning – den bedste brunsviger, der findes: Fynsk Brunsviger efter Claus Meyers opskrift. Det smarte ved denne opskrift er, at man kan lave brunsvigeren flere dage i forvejen og lade den stå i køleskabet, indtil den skal bruges. Her hiver du den blot ud i en forvarmet ovn, og 18 min. senere har du friskbagt brunsviger. Claus Meyer skriver også, at en brunsviger bør nydes maks. 6 timer, efter den er bagt. Ellers bliver den tør. Derfor passer denne opskrift fantastisk til at hive med på arbejde. Jeg lavede brunsvigeren om aftenen, satte den i køleskabet, og bagte den så til morgen, mens jeg gennemgik min daglige morgenrutine. Kl. 10.30 serverede jeg nybagt, fynsk brunsviger, pyntet med glasur, slik og flag for min kollega og resten af ambassaden. Jeg kan love Jer for, at kagen blev nydt ned til den allermindste krumme, og fødselaren var rørt til tårer.

Læs resten

Pære-Marcipan-Squares

Syndige squares med masser af marcipan, mandler og søde pærer

Syndige squares med masser af marcipan, mandler og søde pærer

Med haven fuld af søde, modne pærer fik jeg lyst til at bage disse squares. Kager med frugt og marcipan har altid været mine ynglingskager, og denne er også én af de opskrifter, jeg helt sikker kaster mig over igen.

Opskrift: Pære-Marcipan-Squares (Ca. 24 stk)

Bund: 500 g ren rå marcipan af god kvalitet, 4 store æg, 3 spsk kakao

Sæt ovnen på 175 grader. For en bradepande (ca. 25×35 cm) med bagepapir. Riv marcipanen (Læg den evt. på køl/frys før, så er den lettere at rive) og rør æggene i ét ad gangen. Rør godt imellem hvert æg. Tilsæt kakao og bland godt. Held dejen i formen og forbag bunden i 15 min.

Fyld: 3 æg, 1 dl rørsukker, 200 g mandelmel (gerne med hinder), 3-4 pærer.

Pære-Marcipan-SquaresPisk øg og sukker let og luftigt. Vend mandelmelet i æggesnapsen. Fordel fyldet på den afkølede bund. Skræld pærerne og skær dem i tynde både. Tryk pærerbådene ned fyldet.

Låg: 150 g hvedemel, 1,5 dl rørsukker, 75 g blødt smør, 50 g mandelflager

smuldr mel, 1 dl sukker og smør med fingrene til en smuldredej. Tilsæt mandelflagerne og bland let. Smuld låget ud over kagen og drys med resten af sukkeret.

Bag kagen midt i ovenen ved 175 grader i ca. 35 minutter eller til den er gylden.

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Chocolate Chunk Peanutbutter Cookies

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Blandingen af peanutbutter og chokolade er fantastisk uanset, i hvilken sammenhæng det drejer sig om. Disse cookies er ingen undtagelse. For tiden er jeg pjattet med alle former for amerikanske opskrifter. Jeg elsker amerikanernes smovsede barer, som kan varieres i uendeligheder, deres svampede pancakes, fløjlsbløde layer cakes, simple coffey cakes og ikke mindst deres store cookies med en sprød kant og en chewy midte. Denne opskrift stammer fra én af mine ynglingsblogs Bake or Breake, som jeg kun kan anbefale jer at tage et smugkig på ved lejlighed.

Opskrift: Chokolate Chunk Peanut Butter Cookies (ca. 20 stk alt efter størrelsen)

Indgredienser: 6 dl mel, 1,5 tsk bagepulver, 1 tsk natron, 1 tsk kanel, 0,5 tsk salt, 2,5 dl crunchy peanutbutter, 2,5 dl. rørsukker, 2,5 dl alm sukker, 2 æg (stuetemperatur), 2,5 dl peanuts, 5 dl grofthakket chokolade eller chokolate chips, 225 g blødt smør

Fremgangsmåde: Sæt ovnen på 190 grader. Klar gør 3 bageplader med bagepapir.

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Chocolate Chunk Peanut Butter Cookies

Pisk smør lyst og luftigt. Tilsæt peanutbutter og begge slags sukker og pisk igen. Pisk æggene i ét ad gangen. Bland i en skål for sig mel, bagepulver, natron, kanel og salt. Bland i æggemassen, men rør mindst muligt. Der må stadig godt være lidt mellommer endnu, da du ikke er færdig med at røre. Tilsæt peanuts og chokolade og rør, til dejen er ensartet ikke længere. Jo mere man rører, desto mere sprødhed mister coockien.

Dejen trilles til kugler på størrelse med en valnød og placeres på bageplader med bagepapir. Sørg for god afstand (Jeg havde 12 på en plade ad gangen), da de flyder noget ud. Prøv dig evt. frem og start med 9 på en plade.

Bages i 10-12 min, til de er lysebrune i kanten. De skal stadig være bløde, når de tages ud ad ovnen. Cookiesne afkøles 3-5 min på bagepladen, inden de overføres til en bagerist, hvor de køler helt af. Pakkes i tætsluttende dåser.

Æble-Hyben Crumble Bars

Æble-Hyben Crumble Bars

Æble-Hyben Crumble Bars

Sensommer og tidligt efterår kalder på bagværk og hygge. Jeg havde fået et glas marmelade af en kollega, som arbejder indenfor fødevarebranchen. Den økologiske æble-hyben marmelade er fra Bandholm Frugtplantage, og da den var ved at nå sin sidste holdbarhedsdato, skulle den bruges relativt hurtigt. Jeg besluttede mig for at forkæle resten af kollegaerne med en lækker æble-hyben crumble bar.

Læs resten

Royal fransk tærte med hindbær

Royal fransk tærte med hinbær

Royal fransk tærte med hinbær

Jeg havde madklubben på besøg for et stykke tid siden. Vi fik denne “royale franske tærte” fra en af mine ynglings kagebøger “A piece of cake” af Leila Lindholm (Sveriges svar på Mette Blomsterberg) til dessert. Tærten egner sig fantastisk til dessert eller bare som eftermiddagskage, da den er sød, men samtidig let og frisk. Det gør sig godt efter en god middag, hvor man trænger til sødt, men egentlig er lækker mæt. Jeg serverede en blanding af creme fraise og græsk yoghurt, ca. 50/50, rørt op med en tsk god vaniljepulver til.

Tærten kan varieres med alle former for bær og frugt, figner og nødder, hvilket Leila Lindholm også lægger op til i hendes bog. Den er perfekt, når man skal have gæster, da kagen kan laves flere dage i forvejen og blot fryses ned lige før bagningen. Når man har gæster, tager man blot kagen ud ad fryseren og bager den direkte, mens hovedretten serveres. Vupti, og du har en varm, friskbagt tærte til dessert.

Læs resten

Dobbelt Brownie

To lag brownies med mørk og lys chokolade

To lag brownies med mørk og lys chokolade

Dette er noget af en kaloriebombe, hovedsageligt baseret på smør, sukker og store mængder chokolade, men så meget desto bedre smager den også. Det er en tung, chewy og smovset brownie, som man næppe spiser flere baner af, da smagen er så intens og fyldig. Opskriften rækker derfor ganske langt, hvis den serveres som dessert eller sammen med andre kager, og brownien bør skæres ud i små kvadrater for ikke at blive for bombastisk. Når det er sagt, får denne brownie englene til at synge og solen til at skinne…og så er den smuk 🙂

Læs resten

Klassiske fastelavnsboller

Klassiske fastelavnsboller med vanilje- og marcipancreme

Klassiske fastelavnsboller med vanilje- og marcipancreme

Amenaltså. Fastelavnsboller er og bliver et hit. Jeg kan bedst lide dem med en rigtig god, hjemmelavet vaniljecreme – gerne med marcipan i (I har måske bemærket, at jeg er pjattet med marcipan!). Min opskrift på fastelavnsboller har jeg for mange år siden fundet i min mors madleksikon. Der var en gang, at enhver husmor med respekt for sig selv, havde bogreolen fyldt med Karolines Køkken kogebøger, Hjemmets samlekort og et madleksikon fra A-Å. Her har jeg fundet en opskrift, den gang jeg var teenager, og mine bageeventyr kun lige var startet. Hvor finder man ellers opskrifter på fastelavnsboller henne midt i 90’erne?

Opskriften er altså en ren klassiker, som jeg sidenhen har forfinet en kenne. Jeg synes kun, den er blevet bedre 🙂

IMG_1155

Klassiske fastelavnsboller med vanilje- og marcipancreme

Ingredienser: 50 g gær, 1,5 dl lunken mælk (helst sød- eller letmælk), 0,5 tsk salt, 2 spsk sukker, 1 æg, 150 g blødt smør, 350 g mel

Fremgangsmåde: Hak smørret i melet. Tilsæt sukker og salt.tilsæt gæren i lunken mælk og saml dejen med mælkeblandingen. Ælt dejen god og smidig. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 45 min. til dobbelt størrelse. Imens forberedes cremen

Vanilje-marcipan creme: 1 æg, 2 spsk sukker, 3 spsk maizenamel, kornene fra en vaniljestang, 2,5 dl mælk, 100 g reven marcipan.

Pisk æg, sukker, vanilje og maizenamel i en gryde. Pisk mælk i og pisk, til der ikke er klumper længere. Bring cremen langsomt i kog under konstant omrøring. Lad cremen koge godt igennem tilsæt reven marcipan og rør godt. Afkøles i køleskabet med jævnlig omrøring for at undgå klumper.

dejen slåes ned og deles i 16 små boller. Hver bolle rulles ud til en lille pandekage. Der lægges en tsk. creme på midten af hver pandekage, som samles om fyldet. Sørg for, at der ingen huller er ind til fyldet – Ellers vokser det ud af bollen under bagningen. Lukningen limes med lidt vand på en finger. Sæt bollerne med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir. Stilles til hævning et lunt sted i godt en time. Bages ved 225 grader i ca. 20 min.

Pynt: en plade mørk Rittersport.

Så snart bollerne er kommet ud ad ovnen placeres en firkant rittersport ovenpå bollen. Varmen fra bollen får chokoladen til at smelte, og efter et par minutter kan man med en teske smøre chokoladeglasuren ud på bollen. Pas på, de ikke glider ned, mens de smelter.

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookie med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookie med valnødder og marcipan

Dette er klart min favoritopskrift på cookies. Søde cookies med en sprød kant og en sej midte, med knas af nødder og store stykker hvid chokolade, som smelter på tungen. De kan varieres i det uendelige alt efter årstid, smag, og hvad man nu lige har på lager. De tager ikke lang tid at bage, og skal bare sættes på bagepladen i “klatter” med en ske. Vupti, og så har man friskbagte cookies 🙂

Opskrift: White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan (ca. 55 stk.)

Ingredienser: 200 g smør, 200 g rørsukker, 1 æg, 1 spsk honning, 1,5 tsk vaniljesukker, 1,5 tsk bagepulver, 0,5 tsk salt, 250 g mel, 200 g groftrevet marcipan, 200 g meget grofthakket hvid chokolade, 100 g hakkede valnødder

IMG_1144

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

Fremgangsmåde: Læg marcipanen i fryseren, så er den lettere at rive om lidt. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft). Rør smør og sukker blødt med en håndmikser. Tilsæt æg og honning og pisk grundigt. Bland mel, vanilje, bagepulver og salt og bland det hurtigt i dejen. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern og kom det i dejen sammen med valnødder og hvid chokolade. Bland til en ensartet masse.

Dejen sættes i klatter på størrelse med en valnød på bageplader. Sørg for plads imellem, da de flyder ud (ca. 12 pr plade) Tryk klatterne let. Bages i 10-11 minutter til de er lysebrune i kanten. Lad cookiesne køle af 5 min. på bagepladen, inden de flyttes over til en bagerist og køler færdig. Opbevares i tætsluttende kagedåser.

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

White Chokolate Chunk Cookies med valnødder og marcipan

Forslag til variationer:

I stedet for hvid chokolade og valnødder, kan man erstatte fyldet med:

– Revet appelsinskal og mørk chokolade (60-70% kakaoindhold)

– Tørrede tranebær og citronskal

– Cashewnødder og pistacier

–  2 spsk. rom (tilsættes sammen med honning og æg) og rosiner

– Tørrede figner, dadler eller anden frugt

– 4 spsk blå birkes og Citronskal