Lindas fine hindbærsnitter

Lindas HindbærsnitterDer er ingen, som kan bage hindbærsnitter som Linda. Ingen! Linda bager de fineste, spørdeste og allerbedste hindbærsnitter, I kan forestille jer, og hun gør det glædeligt til alle vores fester i min familien (Og jeg har altså en meget stor familie!). Det er næsten blevet en tradition, at når vi holder store fester, hjælper Linda til med hendes legendariske hindbærsnitter.

Det sjove er, at opskriften har hun fået af min egen mor for længe siden, og det er netop det, som er problemet. Ingen andre kan bage dem, som Linda kan, og sådan er det ofte med opskrifter, som går på tur. Man kan have smagt den mest vidunderlige kage et sted og fået opskrift og tips med hjem, og når man selv går i krig, smager kagen ikke tilnærmelsesvis så godt, ser lige så perfekt og flot ud osv. osv. Sådan er det, og derfor er det også lige så sikkert, som amen i kirken, at Linda får lov at bage vores hindbærsnitter til vores fester. Vi kan bare ikke gøre dem lige så fine, som hun kan.

Læs resten

Regnvejrsdage er perfekte bagedage

Cupcakes med banan og chokoladefrosting_1Sommerferie og regnvejr. Det er bare ikke nogen særlig god kombination – og dog! Sådan en regnfuld dag, som det har været i dag, er oplagt at bage i, sidde inde med varm kakao og friskbagt kage, hjemmesko og røverhistorier – og så har man tid til det!

I dag fik jeg besøg af søde Milla på 6 år, som skulle assistere mig i bageriet. Vi havde aftalt at bage banankage, da det er Millas ynglingskage. Vi besluttede os for at bage cupcakes efter en opskrift fra kogebogen “The Hummingbird Bakery”, som er en ærke-amerikansk kagebog med alle de amerikanske kage-klassikere som Red Velvet og chesese cakes, Brownies og muffins i et utal af variationer, chocolate chip cookies, gulerodskage med creme cheese frosting og selvfølgelig the hummingbird layercake. Ingen dårlig bog at eje, og Milla var også hurtig til at slå sig fast på banan cupcake opskriften derfra.

Cupcakes med Banan og chokoladefrosting_2Vi tilsatte lidt ekstra “guf” til dejen: Hakkede valnødder og mørk chokolade, hvilket bestemt kan anbefales. Milla pyntede sirligt hver enkelt cupcake med chokoladefrosting og chokoladehjerter og -stjerner.

Derefter bagte vi videre. Jeg havde en lille portion mørdej i overskud fra rabarbertærterne den anden dag samt en rest hindbærmarmelade fra min mor, så mens vores cupcakes kølede af og ventede på frosting, lyn-kreerede vi en stang hindbærsnitter, som også blev pyntet med glasur og farverig krymmel. Det var svært at afgøre, hvilke kager der var bedst.

Hindbærsnitter_1Endelig lavede vi ægte varm kakao og dækkede op i stuen med alle kagerne, kakao, servietter, gamle kagegafler og vandmelon. Nu manglede vi bare hjemmeskoene, for at have regnvejrs-sommerferiehyggen hjemme. Røverhistorierne ryster Milla nemlig ud af ærmerne, så dem havde vi rigeligt af, og jeg fik fornøjelsen af endnu flere resten af dagen 🙂

Det var ingen dårlig måde at tilbringe en regnfuld junidag på – Tværtimod. Vi hyggede i hvert fald både med at bage, pynte og spise kagerne.