Pebernødder

Pebernødder

Pebernødder

Det er simpelthen ikke jul hjemme hos mig, hvis jeg ikke har bagt pebernødder mindst 3 gange i løbet af december. Jeg har en helt speciel opskrift, som jeg bruger hvert år og sværger til, at pebernødderne skal bages med rigtige krydderier og hvid peber og ikke en krydderiblanding fra Dr. Oetker eller Santa Maria e.l.. Det er vigtigt, at man hvert år køber nye krydderier ind, da smagen falmer, efter at posen har været åben. Det kan selvfølgelig godt virke lidt omstændigt, når man ser krydderilisten i opskriften, men så har man blot julekrydderier til alle de andre søde julebageprojekter resten af december.

Portionen her giver ca en hel kagedåse med pebernødder. Det er egentlig ikke for lidt, men har du ikke tid til at trille og bage alle pebernødderne på én gang, kan dejen sagtens lægges i en plastikpose i køleskabet og bages af flere omgange. På den måde har man altid lige friskbagte pebernødder til uventede julebesøg, hvilket heller ikke er så tosset 🙂

Pebernødder

Pebernødder

Opskrift: Pebernødder (Stk.: Super mange)

Ingredienser: 250 g smør (stuetemperatur), 250 g sukker, 1 dl piskefløde, 0,5 tsk fintrevet muskatnød, 1 tsk allehånde, 0,5 tsk stødt, hvidt peber, 1 tsk stødt ingefær, 2 tsk kanel, 1 tsk bagepulver, 1 tsk natron, 500 g mel.

Fremgangsmåde: Pisk smør og sukker luftigt med en elpisker eller i en røremaskine. Pisk fløde i. Bland alle krydderierne, bagepulver, natron og mel, og pisk melblandingen i smørret. Brug til sidst hænderne, og ælt massen til en blank og fugtig dej. Den må gerne æltes længe. Tril dejen til pølser og skær dem i små bidder. Pebernødderne hæver i ovnen, så de skal være ganske små for at opnå “rigtig” pebernøddestørrelse. Sæt dem på bageplader og bag dem ved 180 grader i 6-8 min, til de er let gyldne. Lad dem køle af på pladen.

Opbevares i en tætsluttende julekagedåse 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s