Havregrynskugler

Havregrynskugler

Havregrynskugler

Havregrynskugler hører sig julen til, og her kommer en helt klassisk og dejlig nem opskrift på de små konfektkugler.

Opskrift: Havregrynskugler (ca. 20 stk)

Ingredienser: 100 g blødt smør, 1,5 dl flormelis, 1 dl kokosmel, 3 dl havregryn, 0,5 dl kako, 2 tsk romessens, 1 spsk vand, 1 glas krymmel eller kokos til pynt

Fremgangsmåde: Rør alle ingredienserne sammen med en dejskraber eller grydeske. Form massen til små kugler og tril dem i krymmel eller kokos.

Opbevares i kagedåser på køl og kan holde sig i 7-10 dage i køleskabet.

Havregrynskugler

Havregrynskugler

Havregrynskugler

Havregrynskugler

Pebernødder

Pebernødder

Pebernødder

Det er simpelthen ikke jul hjemme hos mig, hvis jeg ikke har bagt pebernødder mindst 3 gange i løbet af december. Jeg har en helt speciel opskrift, som jeg bruger hvert år og sværger til, at pebernødderne skal bages med rigtige krydderier og hvid peber og ikke en krydderiblanding fra Dr. Oetker eller Santa Maria e.l.. Det er vigtigt, at man hvert år køber nye krydderier ind, da smagen falmer, efter at posen har været åben. Det kan selvfølgelig godt virke lidt omstændigt, når man ser krydderilisten i opskriften, men så har man blot julekrydderier til alle de andre søde julebageprojekter resten af december.

Portionen her giver ca en hel kagedåse med pebernødder. Det er egentlig ikke for lidt, men har du ikke tid til at trille og bage alle pebernødderne på én gang, kan dejen sagtens lægges i en plastikpose i køleskabet og bages af flere omgange. På den måde har man altid lige friskbagte pebernødder til uventede julebesøg, hvilket heller ikke er så tosset 🙂

Læs resten

Tyske Zimtsternen (Kanelstjerner)

Tyske Zimtsternen

Tyske Zimtsternen

Én af de mest traditionelle julesmåkager i Tyskland, specielt i Berlin/Brandenburg, er Zimtsternen – Kanelstjerner. Denne lille stjerneformet, seje småkage med en krydret smag af kanel og sprødt, snehvidt glasur er en ligeså fast tradition som brunkagen er hos os danskere. Eftersom jeg bor i Berlin, blev jeg simpelthen nødt til at prøve at bage dem selv. Det skal siges, at man skal bevæbne sig med god tid, når man kaster sig ud i disse små lækkerbiskener. Men det er for det meste ikke noget problem i Tyskland, hvor husmødrene stadig den dag i dag har tradition for at gå hjemme. De har jo masser af tid til julebag og små sirlige småkager som disse.

Læs resten