Sunde frugtkugler

Sunde Frugtkugler

Sunde Frugtkugler

I dag har jeg forsøgt mig med 2 alternativer til den søde julekonfekt, som vi meget snart vil finde os selv mæske os i. Jeg tænkte derfor, at det var en god ide at afprøve disse opskrifter tidligt på sæsonen, inden at sidebenene er forsvundet helt, og vi skal til at lægge bånd på os selv 😉 I stedet er her et par forslag til nogle super lækre – må jeg blankt indrømme – julegodter, som vi kan spise med lidt bedre samvittighed. Dog skal vi huske på, at tørret frugt indeholder store mængder sukker, så alt med måde 😉

Sunde Frugtkugler

Sunde Frugtkugler

Begge opskrifter stammer fra kogebogen “Mad mod kræft”, og grunden til, at jeg prøvede begge slags, var simpelthen, at jeg ikke kunne vælge, og det var så simpelt at lave, at jeg lige så godt kunne lave begge slags, nu jeg var i gang og havde minihakkeren fremme.

 

Opskrift: Choko-dadelkugler med mandler og chokoladeovertræk (ca. 15-20 stk.)

Choko-Dadelkugler med chokoladeovertræk

Choko-Dadelkugler med chokoladeovertræk

Ingredienser: 250 g tørrede dadler uden sten, 2 spsk vand, 2 spsk usødet kakao, 100 g mandler, 100 g god mørk chokolade (70 %)

Fremgangsmåde: Kom alle ingredienser i en minihakker eller blender og kør indtil massen er sammenhængende og jævn. Tril kugler på størrelse med hasselnød med skal.

Smelt og temperer dernæst chokoladen over vandbad. Fyld 2 cm vand i en kasserolle. Placer en skål over kasserollen således, at bunden af skålen ikke rører vandet. Hak chokoladen fint og smelt ca. 1/3 over vandbadet. Når chokoladen er smeltet, fjernes skålen fra kasserollen og de resterende 2/3 hakket chokolade tilsættes og smeltes heri under omrøring, til chokoladen er glat.

Dyp nu frugtkuglerne i den smeltede chokolade og lad dem størkne på et skærebræt beklædt med bagepapir.

Opbevares i en tætsluttende dåse eller beholder i køleskabet.

Choko-dadelkuglerne behøves ikke nødvendigvis at overtrækkes med chokolade. Jeg foretrækker dem faktisk uden, men det er nok en smagssag.

Opskrift: Abrikos-figenkugler med hasselnødder (Ca. 15-20 stk.)

Abrikos-Figenkugler

Abrikos-Figenkugler

Ingredienser: 150 g tørrede abrikoser, 150 g tørrede figner, 100 g hasselnøddekerner

Fremgangsmåde: Kom alle ingredienserne i en minihakker eller blender og kør, indtil massen er sammenhængende.

Tril kugler på størrelse med en hasselnød med skal og opbevar dem på køl i en tætsluttende dåse eller beholder.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s