Juleromkugler med appelsin

Juleromkugler med appelsin

Juleromkugler med appelsin

Romkugler eller “trøfler”, som vi kalder dem i Jylland, er egentlig en fødselsdagsting  i min familie. Men her den anden dag faldt jeg over en opskrift i et tysk Dr. Oetker-julehæfte, som mindede meget om vores fødselsdagstrøfler – dog med et strejf af jul – og dem måtte jeg selvfølgelig prøve.

Juletrøflerne er basseret på de traditionelle, tyske julekager “Lebkuchen”, som er en honningkage/peberkage. Den traditionelle Lebkuchen stammer fra Nürnberg i 13-hundredtallet, hvor Friedrich III inviterede byens børn til julefest i Rigsdagen og serverede Lebkuchen med et glansbillede af sig selv. Lebkuchen svarer i princippet til vores honninghjerter. I dag kan man købe Lebkuchen i alle afskygninger samt alt muligt med Lebkuchen-smag op til jul. De fleste er overtrukket med lys eller mørk chokolade, og den traditionelle form er en rund honningkage og altså ikke et hjerte, som vi kender det.

 

Juleromkugler med appelsin

Juleromkugler med appelsin

Tilbage til juletrøflerne. I stedet for alverdens kagerester, kakao og hindbærmarmelade, som er de tre hovedingredienser i en almindelig trøffel, er juletrøflerne baseret på Lebkuchen med mørk chokoladeovertræk, appelsinsaft og romessens. Dette giver en dejlig duft og smag af jul.

Juleromkugler med appelsin

Juleromkugler med appelsin

 

Opskrift: Juleromkugler med appelsin (Ca. 16-20 stk.)

Ingredienser: 200 g honningkage med chokoladeovertræk, 2 tsk. romessens, saften af en halv appelsin, 100 g mørk chokolade, 100 g smuttede og hakkede mandler.

Fremgangsmåde: Kom honningkage, romessens og appelsinsaft i en minihakker og kør til massen er ensartet. Tilsæt mere appelsinsaft, hvis massen ikke er sammenhængende.

Hak chokolade fint. Smelt 1/3 af chokoladen langsomt over vandbad. Skålen må ikke røre vandet. Fjern skålen med chokolade fra gryden og tilsæt resten af den hakkede chokolade. Rør godt, til al chokolade er smeltet.

Hak mandlerne fint.

Juleromkugler med appelsin

Juleromkugler med appelsin

Tril kugler af kagemassen på størrelser med en vindrue. Vend dem i chokolade og tril dem i hakkede mandler. Sæt dem til tøre på et skærebræt beklædt med bagepapir og lad kuglerne størkne svalt, inden de opbevares i kagedåser i køleskabet.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s