Rocky Road Brownies

Rocky Road Brownie_2I går var jeg til fødselsdag hos min søster, som serverede en rocky road brownie fra et af mine tyske mad-magaziner. Rocky Road er navnet på en chokoladebar i USA, som består af en bund eller et brud af chokolade toppet med skumfiduser, nødder og karamel, som skal symbolisere den “bumlede vej”. Smagsvarianten Rocky Road er efterhånden smittet af på andre søde sager. Fx laver Ben & Jerrys en Rocky Road Ice Creme, og der findes et utal af Rocky Road Cookies. Nu har tyskerne også taget Rocky Road til sig og udgivet denne Rocky Road Brownie, som min søster serverede for os i lørdags.

Rocky Road Brownie_2Til toppingen, som kommes på brownies umiddelbart efter den er kommet ud ad ovnen, brugte min søster mini-marshmallows, men kan man ikke finde dem i supermarkedet, kan man bare klippe store skumfiduser over i mindre stykker med en saks. Det er dejligt nemt og virker ligeså fint. Nødderne kan varieres, som man lyster. Den tyske opskrift brugte flere slags, og det ser super flot ud at komme pistacier på, hvis man altså har usaltede pistaicer liggende. Nødderne skal helst være hele eller grovhakkede for at give et udtryk af “Rocky”. Hvis man har lidt travlt og ikke gider koge sin egen karamelsovs ind, kan man jo også købe en færdiglavet karamelsovs og hælde over kagen.

Rocky Road Brownie_3Det er en forholdsvis nem måde at gøre sine traditionelle brownies endnu mere ekstravagante og overvældende. De vækker opsigt og du vælger kegler 😉

 

Mormors Rabarberkage

Mormors rabarberkage_1Én af mine ynglingskager er min mormors rabarberkage. Det er en olde-kolle gammel Amo-opskrift men en ægte klassiker, som minder mig om varme sommerdage på min mormors og morfars terrasse. Jeg mener, kagen oprindeligt hed “Forårskage med rabarber og mandler”, men i min verden har den altid heddet mormors rabarberkage.

Jeg er vild med rabarber – det har jeg vidst nævnt før – og denne kage er ingen undtagelse. Kagen gør sig allerbedst med en klat creme fraise eller flødeskum til og bør nydes friskbagt. Selvfølgelig kan rabarberne skiftes ud med andre bær eller anden frugt, og min mormor har også flere gange bagt kagen med stikkelsbær sidst på sommeren, hvor rabarberne ebber ud, men stikkelsbærbuskene bugner. Det er absolut ingen skam og kan varmt anbefales 🙂

Mormors rabarberkage_3Opskriften passer til en lille bradepande. Selvom dejen syner af lidt, og den kan være svær at sprede ud til at fylde hele bradepanden, skal den nok vokse flot i højden og blive blød og svampet.

Læs resten

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler

Whitie med blåbær og mandler_1Den anden dag skulle jeg til et bestyrelsesmøde i løbeklubben. Det er altid en fornøjelse at bage kager til arrangementer i løbeklubben, da den består er en dejlig flok mennesker, som alle elsker kage, og som ikke har skrubler over kalorier, fedt, sukker eller glykæmisk indeks, og de skamroser mig altid 🙂 Bestyrelsen er ingen undtagelse, og her sidder 8 kageelskere omkring bordet og glæder sig til at toppe dagsordnen med mine kager. Denne tirsdag blev endnu en succes.

Jeg var for nylig et smut i Berlin, hvor fødevarepriserne er de laveste for Tysklands ellers nok så lave priser sammenlignet med de danske. Jeg havde købt et godt forråd af mandler og chokolade og bragt med hjem, da jeg godt var klar over, at jeg i løbet af august ville komme til at bage flere gange. Under intervallerne mandag aften kom jeg på den idé, at jeg ville bage en “Whitie” af den hjembragte, hvide chokolade og nogle af mandlerne.

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler_2En whitie – eller en blondie – er en lys brownie. Den stammer oprindeligt fra USA, hvor den tunge, lidt “fudgy” kage bages på brunt sukker. Faktisk har hverken brownies eller whities noget med chokolade at gøre. Selv almindelige amerikanske brownies, har heller ikke set skyggen af rigtig chokolade med høj kakaoindhold, som mange af de europæiske udgaver foreskriver. En traditionel amerikansk brownie er bagt med kakaopulver, og en wihite bages på brunt sukker, hvilket giver den en karamelagtig og stadig tung og smovset konsistens. Opskrifterne har selvfølgelig udviklet sig, og man finder ofte opskrifter med masser af god mørk eller hvid chokolade – hvilket absolut ikke er nogen skam!

Jeg valgte at bage en white med masser af hvid chokolade i, da jeg havde hjembragt en solid klods hvid chokolade. Jeg gik straks igang med at blogge rundt for at finde en god opskrift, og jeg faldt over en super nem og lækker opskrift fra én af mine ynglingsblokkere, Anne au Chocolat. Anne har en virkelig god opskrift på whities med appelsin og mandler. Jeg valgte at benytte samme opskrift og fremgangsmåde, men at erstatte det hakkede hvide chokolade med friske blåbær og helt undvære appelsinen (Selvom den originale whitie-opskrift af Annes selvfølgelig også skal prøves en dag!)

Whities med hvid chokolade, blåbær og mandler_3Fremgangsmåden overraskede mig en del. Normalt, når jeg bager brownies (med eller uden chokolade) pisker jeg æg og sukker lyst og luftigt først. Det foreskriver stort set alle opskrifter og bageblogs. Herefter vendes de resterende ingredienser i. Min onkel, Steen, som er konditor, har også i sin tid lært mig, at så snart mel røres i en kagedej, gælder det om at røre mindst muligt, da melet slår hæve-ævnen ud. Det overraskede mig derfor, at Annes opskrift lød: pisk æg, sukker, mel og salt sammen. Nuvel, tænkte jeg, og fulgte hendes opskrift slavisk. Jeg måtte jo give det et forsøg. Senere strejfede det mig også, at der ingen bagepulver eller andet hævemiddel skulle i. Hverken natron, bagepulver eller lign., og nu havde jeg jo pisket melet i…bum bum, ville kagen overhovedet hæve en millimeter? Jeg valgte at være tro mod Anne og følge hendes vejledning til punkt og prikke, og det kan man sagtens gøre, for kagen blev  fantastisk. Den hævede flot op i ovnen og faldt sammen, som en ægte brownie eller white bør gøre. Den blev lækker fast i konsistensen, sød og mild i smagen og helt klart en kage, jeg skal bage igen. Næste gang vil jeg dog ikke blande blåbærerne og mandlerne i dejen, inden den hældes i en form, men drysse dem over, så de ikke falder til bunden under bagningen – Men det vælger man jo selv. Bestyrelsen mente i hvert fald ikke, at det gjorde noget, at kagen havde en flot blå-lille bund, og hvis jeg ikke havde sagt noget, havde de aldrig gættet, at kagen ikke skulle være sådan! De åd den i hvert fald råt og bad om opskrift på bloggen snarrest 🙂

Læs resten